Orlov og plejevederlag

Du kan blive ansat til at passe en alvorligt syg eller handicappet, der står dig nær. Du kan også søge plejevederlag, hvis du passer en, der er døende.

Du kan få orlov fra det tidspunkt, hvor du har fået din bevilling fra Visitationsenheden.

Du kan som pårørende søge om et plejevederlag til at passe en nær slægtning eller ven, der ønsker at dø i eget hjem. Du har ret til at få orlov fra dit arbejde, når du modtager plejevederlag.

Betingelserne for at få bevilget plejevederlag er:

  • at en læge har vurderet, at den døende har kort levetid, og at videre behandling alene har et lindrende formål
  • at den døende har et plejebehov
  • at du og din nærtstående er enige om pleje- og pasningsordningen
  • at plejen skal kunne varetages i dit eller den døendes hjem
Plejevederlagets størrelse

Plejevederlaget kan ikke overstige din hidtidige indtægt. Beløbet svarer til 1,5 gange det sygedagpengebeløb, som du vil have ret til ved sygdom. Du får udbetalt et basisbeløb, hvis du ikke er berettiget til sygedagpenge.Det er muligt at dele plejeopgaven og plejevederlaget mellem flere pårørende. Plejevederlaget kan i det tilfælde højst være 1,5 gange det maksimale sygedagpengebeløb.

Indhold hentet fra borger.dk

Både offentligt ansatte og privat ansatte har ret til at holde orlov for at passe en nærtstående, der er døende, og som ønsker at dø i eget hjem.

En arbejdsgiver, der yder løn til en ansat under orlov, får en refusion, der svarer til plejevederlaget. Du skal varsle din arbejdsgiver om, at du skal holde orlov senest samtidig med, at du ansøger kommunen om plejevederlaget.

Indhold hentet fra borger.dk

Selvom plejen foregår i hjemmet, kan der være behov for en midlertidig indlæggelse - fx for at aflaste dig som pårørende. Du mister ikke plejevederlaget, fordi den døende er midlertidigt indlagt eller er på en aflastningsplads. Der er ikke fastsat nogen bestemt tidsgrænse for længden af et kortere ophold. I vurderingen af om plejevederlaget kan fortsætte kan det bl.a. indgå, om plejeordningen forventes at fortsætte efter indlæggelsen.

Indhold hentet fra borger.dk

Hvis du har en pårørende, som er alvorligt syg eller har et varigt handicap, kan du blive ansat som hjælper af kommunen i op til seks måneder til at passe den syge. Betingelserne er:

  • at sygdommen eller handicappet er kronisk eller langvarig
  • at alternativet til pasning i hjemmet er et døgnophold uden for hjemmet
  • at plejebehovet svarer til et fuldtidsarbejde
  • at den syge eller handicappede har sin egen bolig, og fx ikke bor på døgninstitution eller i en plejebolig
  • at begge parter - den syge og dig - er enige om pasningsforholdet
  • at kommunen vurderer, at du er i stand til at varetage opgaven
  • at du har tilknytning til arbejdsmarkedet

Indhold hentet fra borger.dk

Der er stadig mulighed for at få hjælp fra kommunen, når du som pårørende passer den døende. Den døende har fx mulighed for at få hjemmehjælp, hjemmesygepleje, hjælpemidler og aflastningsophold.

Kommunen kan give tilskud til sygeplejeartikler og lignende (fx sondeernæring og ernæringspræparater) i forbindelse med plejen.

Den døende kan desuden få bevilget fuldt tilskud til medicin via sin læge.

Indhold hentet fra borger.dk

Kvalitetsstandarder og retningslinjer 

Se kvalitetsstandarderne for §118 og §119

Skriv en mail til Visitationsenheden og bed om at få tilsendt retningslinjer for de §§ som du er interesseret i at få mere information om.

Send os en mail, hvis du vil vide mere. Så sender vi dig vores retningslinjer for det område, som du ønsker (skriv §§).

Dekorativt billede

Kontaktinfo

Visitationsenheden
Bethaniagade 3 B
7400 Herning
Tlf.: 96284460

Åbningstider
Mandag - torsdag:
8-10 og 12.30-14
Fredag: 8-12

Udenfor åbningstid besvarer Rehabiliteringscentret opkald (kun ved akut behov).

Post sendes til Torvet 5,
7400 Herning

Send e-mail til visitator

Brug altid en sikker mail, hvis din besked indeholder personlige eller følsomme oplysninger.

Læs mere om sikker mail