Aflastning af pårørende

Hvis du passer en syg nærtstående pårørende, kan du få tilbud om aflastning eller afløsning. Kontakt Visitationsenheden for at søge om hjælp.

Aflastning og afløsning

Hvis du som ægtefælle eller anden nær pårørende passer et familiemedlem, der har behov for pleje, kan du ansøge kommunen om aflastning eller afløsning. Plejebehovet kan skyldes både fysisk og psykisk nedsat funktionsevne. Denne form for hjælp kan være afgørende for, at den plejekrævende kan blive boende i hjemmet.

Det er kommunen, der efter en konkret, individuel vurdering af behovet træffer afgørelse om aflastning eller afløsning.

Ved afløsning kan der være tale om hjælp i hjemmet, hvor du som plejer afløses af en anden.

Ved aflastning kan patienten fx få tilbud om midlertidigt dag-, nat- eller døgnophold i plejehjem eller plejebolig.

Kommunen kan også, hvis du selv har behov for det, tilbyde dig et midlertidigt ophold i en almen plejebolig eller i en plejehjemsplads.

Indhold hentet fra borger.dk