Lev livet med demens

Tilbud til dig med let demens og dine nærmeste.

Tilbuddet er til dig, der har let demens. Du kan tage én pårørende med, enten en ægtefælle, en ven eller et barn.

Holdet mødes to gange om ugen og er et otte ugers forløb med ca. 10-12 deltagere pr. hold. Vi mødes i ca. 2 time.

Forløbet er gratis og afholdes i og omkring Herning. Du skal selv sørge for transport. 

Kontakt Demensteamet, hvis du ønsker at vide mere.

Inden du begynder, får du en samtale med en medarbejder fra demensteamet.

"Lev livet med demens" er et holdforløb for dig med let demens og dine pårørende. Det kan være din ægtefælle, en ven eller et barn.

Tilbuddet henvender sig til dig, der har let eller begyndende demens, og dermed har et behov for viden og et skub i den rigtige retning for at få øget livskvalitet.

Du vil først få en samtale med en demensfaglig person. Her finder vi ud af, om du kan få glæde af at deltage i kursusforløbet, og om du er motiveret.

Det er et 8 ugers holdforløb med ca. 12 deltagere. Indhold på forløbet er en Individuel samtale, fysisk træning, undervisning og fællesskab

Vi mødes 2 gange om ugen i ca. 2 timer. Ved deltagelse i forløbet finder vi sammen frem til dine muligheder for at leve et godt liv med demens.

Formålet

Er at du og evt. din pårørende vil:

  • Opnå større viden og forståelse for de faktorer, der har betydning for livet med demens.
  • Opleve at du bliver bedre til at leve livet med demens og til at håndtere hverdagens udfordringer.
  • Opnå forbedret fysisk og psykisk form og velvære.
  • Få mulighed for at indgå i et fællesskab og udveksle erfaringer.
  • Undgå isolation med demenssygdom.
  • Hvad undervises der i?

Undervisningen vil omhandle: Demenssygdom, motion, mestring af hverdagens udfordringer, planlægning af fremtiden m.m.

Emner til undervisning og gruppemøder tilrettelægges ud fra dine og gruppens ønsker og behov.

Gruppemøderne tager udgangspunkt i "det gode liv" med demens.
At møde andre med samme udfordringer Gruppen udveksler erfaringer og støtter hinanden i at håndtere hverdagens udfordringer med demens.

Deltagerne får mulighed for at danne netværk.

Hvad består træningen af?

Motionsdelen vil bestå af forskellige former for bevægelse.
Du kan få sved på panden og opleve glæden ved bevægelse. Du vil sammen med terapeuten finde den aktivitet og det niveau, der passer dig og din situation.

Praktisk information

Tag behageligt tøj på, som du kan bevæge dig i, samt indendørs sko. Du skal selv kunne transportere dig til kurset


Dekorativt foto

Kontaktinfo

Demensteam
Fuglsangsø Centret
Fuglsang Toft 4
7400 Herning

Se kontaktoplysninger til medarbejderne i demensteamet.

Træffes bedst på hverdage på telefon mellem kl. 8.00 - 9.00.

Brug altid en sikker mail, hvis din besked indeholder personlige eller følsomme oplysninger.

Læs mere om sikker mail