Genoptagelse af sygedagpengesag

Hvis du har fået standset dine sygedagpenge, før du har modtaget en afgørelse, kan du måske få genoptaget din sag.

Hvis du har modtaget sygedagpenge i en periode, skal din kommune tage stilling til, om du fortsat kan få udbetalt sygedagpenge eller skal tilbydes hjælp efter anden lovgivning.

Udbetalingen af sygedagpenge standses, når kommunen har lavet en vurdering og truffet en afgørelse om det.

Hvis udbetalingen af dine sygedagpenge er blevet standset, før du har modtaget en afgørelse, har du derfor måske mulighed for at få genoptaget din sygedagpengesag.

Genoptagelse af sag

Herning Kommune skal tage stilling til, om der er grundlag for at genoptage din sag, hvor udbetalingen af sygedagpenge er standset med tilbagevirkende kraft.

Genoptagelsen kan eventuelt føre til, at du har ret til sygedagpenge ud over det tidspunkt, hvor dine sygedagpenge blev standset. Vurderingen kan dog også betyde, at du ikke har ret til sygedagpenge, selv om din sag er afgjort med tilbagevirkende kraft. Det gælder f.eks., hvis du har genoptaget arbejdet eller har raskmeldt dig.

Hvis du mener, at din sag om standsning af sygedagpenge skal genoptages, eller hvis du har spørgsmål vedrørende din sag, skal du kontakte kommunen - se kontaktoplysninger i boksen Kontaktinfo.

Hvis det er Ankestyrelsen, der har truffet den sidste afgørelse om standsning af dine sygedagpenge, er det Ankestyrelsen, der skal træffe beslutning om evt. genoptagelse. Her skal du derfor kontakte Ankestyrelsen - se kontaktoplysninger i boksen Kontaktinfo.

 

Kontaktinfo

Linda Würtz Klavsen
overassistent
Tlf.: 96285106
Send e-mail til ceblw@herning.dk

 

Brug altid en sikker mail, hvis din besked indeholder personlige eller følsomme oplysninger.

 

Ankestyrelsen

Ankestyrelsen
Tlf.: 33 41 12 00
Mail: sikkermail@ast.dk