Er du hjemløs?

Er du hjemløs, og har du brug for hjælp til at få egen bolig, er Hjemløseteam måske et tilbud for dig.

Hjemløseteam er et bostøttetilbud til hjemløse borgere mellem 18 og 65 år, som ud over hjemløshed har problemer med ensomhed, misbrug, psykiske eller sociale vanskeligheder.

Hvis du er på et forsorgshjem, begynder vi gerne et forløb med dig, mens du er der. På den måde kan vi hjælpe i den svære overgang fra institution til egen bolig.

Hvordan gør vi?

I teamet vil der være en medarbejder, der støtter dig i at finde din egen bolig. Og som også følger og støtter dig efter, at du har fået et sted at bo - hvis du har brug for det.

Du og din kontaktperson laver sammen en plan, som for eksempel kan rumme:

  • Samtaler.
  • Hjælp til økonomi.
  • Hjælp til praktiske gøremål.
  • Kontakt til kommunen, sundhedsvæsnet, behandlingssystemet.
  • Støtte til social kompetenceudvikling.
  • Styrkelse af netværk.

 

Kontaktinfo

Tina Ladefoged Hansen
leder
Tlf.: 96284065
Send e-mail til pmuth@herning.dk

 

Brug altid en sikker mail, hvis din besked indeholder personlige eller følsomme oplysninger.