Når vi begår fejl

Vi vil gerne lære af det, der går galt. Du kan som patient eller pårørende hjælpe os ved at rapportere om fejl (utilsigtede hændelser).

Som patient eller pårørende kan du sende en rapport om en hændelse, der gik galt. Den kan være sket på et sygehus, på et plejecenter, i hjemmeplejen, hos praktiserende læger eller andre steder i sundhedsvæsenet.

Det kan eksempelvis være:

  • en patient, der er udskrevet fra sygehus, som ikke får besøg af hjemmeplejen, fordi der er sket en misforståelse mellem sygehus og hjemmeplejen.
  • en borger/ patient, som får for stor dosis medicin, fordi der er sket en regnefejl.

Hvordan kan du sende en rapport?

Du finder skemaet i linket i boksen Mere info.

Hvad sker der med rapporten?

Skemaet bliver automatisk sendt til det sted, hvor hændelsen er sket. Din rapport bliver analyseret for at finde ud af, hvad der er sket. Vi prøver at finde ud af, hvordan det kunne ske og hvordan lignende hændelser fremover kan undgås.

Dekorativt billede

Kontaktinfo

Janett Bech Valeur
Sygeplejefaglig konsulent
Tlf.: 96284457
Mobil: 20184318
Send e-mail til psgja@herning.dk

 

Brug altid en sikker mail, hvis din besked indeholder personlige eller følsomme oplysninger.